Digital
Digital er den største specialistenhed i Maxus, hvor der bliver arbejdet intenst på at integrere og optimere brugen af de digitale medier og platforme på niveau med den øvrige medieindsats. Udviklingen i de digitale medier er stadig i hastig udvikling og er derudover også aftager af en stadig større del af den samlede medieinvestering. Dette er både på grund af den teknologiske udvikling, men også fordi internettet, mobilen, sociale medier og andre digitale platforme stadig vinder større indpas hos forbrugeren. De digitale medier har et utal af strategiske og taktiske muligheder, og det er Maxus Digitals største opgave at genere løsninger, som giver et effektivt og målbart resultat for vores kunder.
I Maxus Digital beskæftiger vi os med bannerannoncering, SEM & SEO, annoncering i og i samarbejde med sociale medier, mobil marketing, behavioral targeting samt Web TV og holder os løbende ajour med udviklingen i markedet via deltagelse på diverse digitale konferencer i ind- og udland. Vi har stor fokus på den løbende optimering af vores digitale tiltag, der alle tager udgangspunkt i den overordnede strategi for den givne annoncør, via løbende tracking i vores avancerede ad serving og tracking system og har derfor mulighed for en kontinuerlig prioritering og optimering af kampagneindsatsen.
SEM
Maxus arbejder med SEM på 90 % af vores digitale kunder. Tilgangen og målsætningen med SEM indsatserne er forskellig fra kunde til kunde, hvilket er beskrevet herunder.
Boxer:
På Boxer arbejder vi løbende med SEM både som taktisk salgskanal, men også for at sikre en placering hos forbrugerne som top of mind i forbindelse med digitalt tv. Markedet for digitalt TV er yderst konkurrencepræget og med et stort antal aktører, der hver især sætter store budgetter af til SEM.
For at sikre mest muligt salg via indsatsen på SEM optimeres SEM indsatsen imod long-tail søgeord og kombinationer for at sikre bedst mulig ROI. Denne optimering involverer også at måle på både de seneste ord, som brugeren har søgt på, men også at måle på de ord, brugerne søger på tidligere i deres søgeproces. Ofte ser vi, at søgeordene tidligt i søgeprocessen er mere generiske termer som ”digitalt tv” og ”tv pakke”, hvorefter det skifter til at blive mere brand-specifikt som ”boxer tv”, ”tv pakke fra boxer” og så videre.
SEM planlægningen henover året har derudover været tæt linket til TV planlægningen for at skabe den bedst mulige synergi. På denne måde har vi sikret, at Boxer har haft budget til at matche den øgede efterspørgsel, som TV medfører i de TV tunge kampagneperioder, men også for at imødekomme de eventuelle nye søgeord, som TV annonceringen resulterer i. Dette har medført, at SEM er den klart mest omkostningseffektive salgskanal for Boxer.
Sociale Medier
Sociale medier får større og større opmærksomhed og betydning i vores kunders marketing mix. I Maxus Digital sørger vi for hele tiden at være opdateret på den seneste udvikling, således vi er i stand til at rådgive vores kunder bedst muligt.
Desuden har vi i Maxus Digital et værktøj til overvågning af al kommunikation på de sociale medier, og det er således muligt via dette værktøj at få et overblik over internetbrugernes kommentarer og holdninger samt opfattelse af et givent brand.