Print

Add Widget ↓

Maxus Print har ekspertviden omkring de traditionelle medier indenfor print – herunder såvel landsdækkende som lokale aviser, magasiner samt ugeblade. Der er ingen tvivl om, at denne mediegruppe har oplevet stor nedgang de seneste år og en del enkelte medier har været nødsaget til at lukke.

Print ses dog stadig som en markant spiller i det danske mediemarked og udgjorde totalt 42,5% af den danske annonceomsætning i 2010 – dette var et fald på 3,4% i forhold til året før ifølge Dansk Oplagskontrol.

I Maxus tror vi på printmediets overlevelse, men vi er også overbevist om, at print skal tænkes mere intelligent ind i kampagnerne og det skal integreres med online, mobil etc. i forbindelse med eksempelvis 2D barcodes eller mobil konvergens, hvilket vil sige, at et link integreres i printannoncen og dermed gør printannoncen interaktiv via mobiltelefonen. Yderligere tænkes der i Maxus meget i integrerede samarbejder med forskellige mediehuse, hvor ikke kun print bruges, men hvor alle medieplatforme samles og der opnås opsigtsvækkende, skæve og ikke mindst omkostningseffektive kampagner.

I Maxus følges udviklingen tæt og der tages hele tiden stilling til de enkelte medier på baggrund af læsertal, oplagstal, CPT priser når kampagner planlægges således, at der købes ind på baggrund af den seneste udvikling i markedet og dermed opnås priser som afspejler markedets priser.

På baggrund af ovenstående tilbyder Maxus strategisk og taktisk rådgivning samt håndtering indenfor følgende services:

Årsaftaleforhandlinger og ad hoc forhandlinger

  • Maxus vurderer hvert år ud fra markedssituationen om det for de enkelte kunder kan betale sig at indgå årsaftaler med de enkelte printmedier eller om der i det enkelte år skal forhandles og købes ind på ad hoc basis. 
  • Såfremt det for kunden kan betales sig at indgå årsaftale (r) varetager Maxus denne opgave og forhandler årsaftaler på plads med de enkelte medier på vegne af den enkelte kunde.
  • Såfremt det for kunden bedst kan betale sig, at forhandlingerne foretages ad hoc står Maxus for denne proces i løbet af hele året.

Benchmarkanalyse

  • Da Maxus er en del af GroupM kan det for Maxus lade sig gøre, at lave benchmark i forhold til de enkelte medier på et overordnet niveau.
  • Generelt følges markedet meget tæt og der ses hver måned på aktualitetstal samt udvikling i læser -og oplagstal, for således at følge mediernes CPT udvikling tæt. Herved sikrer vi at opnå omkostningseffektive priser i forhandlingerne.

Kampagnehåndtering

  • Ved kampagnehåndtering indgår følgende; analyse af målgruppen, målgruppens medievaner indenfor print og optimal planlægning af medier ud fra dette. Yderligere indgår booking af medier samt annoncekontrol i håndteringen af diverse kampagner.

Daglig kontakt til medier

  • Grundet ad hoc forhandlinger kræves det, at Maxus har daglig dialog med diverse printmedier, således at ordre, booking og materiale deadlines overholdes.

Opfølgning af printkampagner

  • Opfølgningen på printkampagner er en vigtig del af selve kampagnen. Da det er opfølgningen der afgør hvorvidt kampagnen svarer til det kunden har købt og i denne indgår annoncekontrol som sikrer, at kunden får det der er betalt for. Det kontrolleres, at alle indrykkede annoncer har været placeret som forhandlet, set ud som leveret materiale og indrykket i forhold til købt medieplan. Såfremt disse kriterier ikke opfyldes af medierne, er det Maxus’ ansvar, at forhandle kompensation til de respektive kunder.

Integrerede samarbejder med forskellige mediehuse

  • Maxus anser integrerede samarbejder som en måde hvorpå der kan skabes en merværdi for kunden og målgruppen kan eksponeres på en mere involverende måde. Integrerede samarbejder kræver på tværs af medieplatforme en endnu tættere dialog og involvering fra såvel Maxus, mediet samt fra kundens side, men som i sidste ende også skaber en tættere relation til forbrugeren.